- Forside //
- Om os //
- Berlingske og B.T. udkommer lørdag trods arbejdsnedlæggelse //
- Berlingske Tidende overrækker journalistisk hvidbog om dagens folkeskole til undervisningsministeren
Berlingske Tidende overrækker journalistisk hvidbog om dagens folkeskole til undervisningsministeren
Hvidbogen bygger på interviews med elever, undervisere, forældre og politikere, reportager fra forskellige folkeskoler, datasammenligninger mellem danske privatskoler og folkeskoler og det samme bare med skoler i nabolandene Sverige og Finland. Ved også at inddrage debatindlæg fra nettet og i avisen, deltage i konferencer og opnå indsigt i rapporter fra området tegner journalisterne et aktuelt tilstandsbillede af folkeskolen.
Et af kernepunkterne i afdækningen viser, at eleverne er stærkt udfordret af for mange aflyste timer, inkompetent undervisning og masser af vikartimer med ansatte, der ikke magter opgaven – deres ønsker til fremtiden er mere kvalitet i undervisningen og flere timer.
Hvidbogen udkommer netop, som regeringen skal i gang med efterårets forhandlinger om en helt ny skolereform. Ambitionen er da også, at den vil kunne inspirere til den store opgave.
Hvidbogen har forord af Henrik Berggren, skoleleder og medlem af Skolens Rejsehold nedsat af regeringen, Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever og Lisbeth Knudsen, ansvarshavende chefredaktør Berlingske Tidende.
Eksempler på nogle af konklusionerne i den journalistiske hvidbog:
· "I gennemsnit har alle klasser i de Københavnske skoler hver uge 4,6 timer uden den faste lærer."
· "Hver tredje elev har færre timer, end loven tilsiger."
· "Kommunerne kan ikke forklare udgifterne til folkeskolen, men flere har et overforbrug pr. elev."
· "I Silkeborg har to skoler givet forældrene besked om, at de må forberede børnene på, at de kommer til at sidde uden lærer i det kommende skoleår: Der er ingen penge."
· "Eleverne vil have et klageorgan, hvor de blandt andet kan henvende sig med protester over dårlige vikarer eller aflyste timer."
· "7.500 unge må hvert år tage dele af deres folkeskole om for at kunne komme i gang med en ungdomsuddannelse. Pris: 180 millioner kr. årligt."
· "På Brønshøj skole har en elev i 7. klasse ni timer færre om ugen end vennen på Zahles privatskole."
Alle med interesse i hvidbogen kan downloade den via hjemmesiden www.berlingske.dk/infoshop og prisen er 49 kr.
- 30.08.2010"Vi med Hund" går fra TV2 til bt.dk
- 27.08.2010Berlingske Tidende overrækker journalistisk hvidbog om dagens folkeskole til undervisningsministeren
- 26.08.2010POP FM går i luften med erfarne værter og nyheder fra B.T.
- 25.08.2010Berlingske Media nu med forlag
- 23.08.2010Ny Business.dk App – følg aktiemarkedet på tætteste hold
- 16.08.2010Nylancering: Sweetdeal
- 12.08.2010Ny hyperlokal ugeavis i Århus
- 28.07.2010Mecoms halvårsresultat: Positivt halvår for Berlingske Media
- 15.07.2010Ny digital chef til B.T. er fundet
- 12.07.2010UGEN lukker i nuværende format






























