- Forside //
- Om os //
- Berlingske og B.T. udkommer lørdag trods arbejdsnedlæggelse //
- UGEN lukker i nuværende format
UGEN lukker i nuværende format
Det digitale magasin UGEN lukker og kommer dermed ikke igen efter sommerpausen.
Økonomien i projektet er ikke lovende nok til, at vi at kan fortsætte eksperimentet i det nuværende format, og sådan er det nu engang i den digitale verden. Der skal vi kunne bryde nogle grænser med nye initiativer. Nogle gange vil det lykkes. Andre gange slår det fejl i forhold til markedet, og så lukker vi ned og kommer videre med noget nyt, siger koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Media.
Selv om en brugerundersøgelse af UGEN faldt virkelig positivt ud, Så har produktet haft en række forhindringer. Vi udviklede bl.a. UGEN som et stand-alone produkt uden for vores store velkendte brands frem for at bruge et af vores eksisterende produkter som afsender på det. Vi valgte en lækker ny teknisk platform, som viste sig at give for mange vanskeligheder, fordi ikke alle arbejdsgivere tillader downloads af applikationer som Adobe Air på firma-pc’ere. Men vi har med UGEN fået en stribe vigtige læringer, som vi allerede har haft gavn i andre satsninger, tilføjer hun.
Berlingske Media er allerede nu i gang med at udvikle andre typer af betalingskoncepter efter freemium-modellen med noget gratis og noget betalt indhold, og i de fremtidige overvejelser indgår det at bruge både navnet UGEN og nogle af ideerne fra konceptet i et nyt format. Medarbejderne knyttet til UGEN vil få beskæftigelse på andre projekter i koncernen.
UGEN er et innovativt produkt, som vi om ti år vil kigge tilbage på og sige; Hold op hvor var vi tidligt ude. Vi kommer ingen vegne, hvis vi ikke hele tiden forsøger og eksperimenterer – og så kun bevarer det, som vi fortsat tror på er kommercielt bæredygtigt, siger Lisbeth Knudsen.
Yderligere oplysninger: Koncernchef Lisbeth Knudsen, Tlf. nr. 21410000
Yderligere oplysninger: Koncernchef Lisbeth Knudsen, Tlf. nr. 21410000
- 30.08.2010"Vi med Hund" går fra TV2 til bt.dk
- 27.08.2010Berlingske Tidende overrækker journalistisk hvidbog om dagens folkeskole til undervisningsministeren
- 26.08.2010POP FM går i luften med erfarne værter og nyheder fra B.T.
- 25.08.2010Berlingske Media nu med forlag
- 23.08.2010Ny Business.dk App – følg aktiemarkedet på tætteste hold
- 16.08.2010Nylancering: Sweetdeal
- 12.08.2010Ny hyperlokal ugeavis i Århus
- 28.07.2010Mecoms halvårsresultat: Positivt halvår for Berlingske Media
- 15.07.2010Ny digital chef til B.T. er fundet
- 12.07.2010UGEN lukker i nuværende format






























